Billedskærer Helmut Schlodder

Virksomheden har specialiseret sig på restaureringsopgaver, rekonstruktioner og kopier af træskulpturer, møbler og inventar med udskæringer, såsom relieffer, paneler og epitafer samt alle slags ornamenter. Min uddannelse har rødder i de rige sønderjysk/slesvigske billedskærertraditioner. Siden 1999 har jeg udført restaureringsprojekter for både kirker, museer, firmaer og private. Et af mine specialer er overfladebehandling med historiske teknikker passende til genstandenes oprindelsestid.